Kelvin (K)
Definition: Kelvin (symbol: K) er SI’s grundenhed for termodynamisk temperatur. Den bruger samme gradstørrelse som Celsius, men starter ved det absolutte nulpunkt, den teoretisk lavest mulige temperatur, som er 0 K (svarende til -273,15 °C).
History/origin: Opkaldt efter den britiske fysiker William Thomson, 1. baron Kelvin, som foreslog den absolutte temperaturskala i 1848. I modsætning til Celsius og Fahrenheit har Kelvin ingen negative værdier, hvilket gør den til den naturlige skala for termodynamiske beregninger.
Current use: Kelvin bruges primært i videnskab og teknik, især i fysik, kemi, astrofysik og kryogenik. Det er standarden til at angive temperaturer i videnskabelig litteratur. Rumtemperatur er cirka 293–295 K.
Celsius (°C)
Definition: Celsius (symbol: °C) er en temperaturskala, hvor 0 °C er defineret som vands frysepunkt og 100 °C som dets kogepunkt, begge ved standardatmosfærisk tryk (101,325 kPa). Den er en del af SI (International System of Units).
History/origin: Skalaen blev foreslået af den svenske astronom Anders Celsius i 1742. Hans oprindelige skala var omvendt: 0 var kogepunkt og 100 var frysepunkt. Senere vendte Carl von Linné og andre skalaen, så den passer til dagens konvention. Enheden fik officielt navnet Celsius i 1948.
Current use: Celsius bruges i de fleste lande i verden til daglig temperaturmåling: vejrudsigter, madlavning, medicin og videnskab. Det er standardtemperaturenheden i alle lande undtagen USA, som primært bruger Fahrenheit.
